5 års jubilæum i Danhostel


Da jeg for 5 år siden var heldig, at få arbejde hos Danhostel, anede jeg ikke hvad det ville sige, at arbejde i en forening. Jeg anede heller ikke hvad et vandrerhjem var, eller hvordan det var anderledes end et hotel.

Jeg har heldigvis lært en masse om begge dele i løbet af de år, jeg har arbejdet hos Danhostel. Plus den udvikling man som person generelt gennemgår, når man bliver 5 år klogere. Skal vi ikke kalde det klogere i stedet for ældre. 😉

En af de ting jeg har lært, er at det kræver en kvinde med stærk rygrad, at have mellem 68-92 chefer. For det er jo reelt set det man har, når man servicere medlemmerne i en forening. Her taler jeg om de mange værter, som jeg supportere og arbejder for i det daglige.

En ting er den chef der sidder inde ved siden af i det store kontor, en helt anden er de mange øjne, der står klar med de kritiske blikke, hver eneste gang man aflevere et stykke arbejde.

Utak er verdens løn, når du forsøger at tilfredsstille alle.

Opgaven er umuligt og det lærer man også.

Man lærer at sige pyt, man lærer at man skal stole på det man laver og stå ved det man laver. Hvis man tøver det mindste, så falder der brænde ned.

Man lære at det store flertal, der er glad for dit arbejde, stiltiende ser til.  Imens der altid vil være nogle, der er utilfredse og råber op. Hvis man lader de højtråbende kommer ind under huden på en hver gang, så overlever man ikke i en sådan forening. Man er nødt til at igen og igen fortælle sig selv, at flertallet heldigvis stadig er glade, for det arbejde man udføre.

Man lære også en hulens masse utroligt søde mennesker at kende, og det kan pludselig være super svært når nogen af dem forlader foreningen, og man synes man mangler dem.

Selvom jeg arbejder på et lille kontor, har jeg en stor kontaktflade med mange personer, som jeg efter 5 år endelig kender de fleste navne på, hvem de er gift med, hvilke Danhostel de bestyrer og hvem de helst ikke skal sidde ved siden af, til landsmødet.

Foreningsarbejde på godt og ondt.

En ting er sikkert, man keder sig aldrig i sit job når man arbejder for en forening.

Og TAK for det!

Tak for 5 udfordrende og super spændende år, vi fortsætter samarbejdet indtil nye ordrer gives. 😉

fingre