Grafikere, forfattere, illustratorer og tekstforfattere føler sig truet af teknologien – en teknologi, der faktisk hverken er så ny eller så anderledes, som mange tror.
For medmindre du stadig tegner og skriver med papir og blyant, så bruger du allerede en form for AI. Bruger du stavekontrol, synonymordbog, autotune, filtre i Photoshop, 3D-programmer, Canva eller lignende – ja, så bruger du kunstig intelligens.
Men hvad er AI egentlig? De fleste modstandere definerer det sådan her:
“AI er, når en computer laver et billede, en tekst eller musik uden at et menneske selv skaber det.”
Og hvis det er den definition, vi går med – så findes AI faktisk ikke. Der er ingen AI, der handler ud fra fri vilje (endnu i hvert fald). Alle resultater bygger stadig på menneskelig intention. Et menneske fortæller computeren, hvad den skal gøre.
Da jeg for mere end 20 år siden tog min grafiske uddannelse, arbejdede jeg i et program, der hed Terragen. Her kunne man skabe landskaber ved at indtaste tal: sort-hvide højdekort, solretning, kameravinkel, skydække osv. Når man trykkede “render”, lavede computeren et billede ud fra de input, man havde givet. Dem, der mestrede værktøjet, lavede fantastiske billeder – andre, som mig dengang, lavede middelmådige. Men det krævede skills. Var det AI?
Ingen er imod AI, når det hedder CGI i Hollywood. Her arbejder man præcis på samme måde: definerer lys, form, stemning og kameravinkel – og lader derefter computeren rendere billedet. Så hvorfor er der pludselig modstand nu?
I dag kan vi “prompte”. Vi skriver os frem til et udtryk gennem programmer som Midjourney – præcis som vi før skrev tal i Terragen. Forskellen er, at sproget nu er mere naturligt. Teknologien er blevet mere tilgængelig, og det bør ses som en styrke.
Måske ligger modstanden i, at design nu er blevet mere demokratisk. AI gør det muligt for flere at være kreative – også dem, der ikke har råd til dyre programmer, eller som har et handicap, der gør det svært at bruge traditionelle værktøjer.
Personligt ser jeg AI som det, det er: et redskab. Et værktøj, der styrker min kreativitet – ikke truer den.
Der er kortere fra idé til virkelighed, og jeg kan hurtigere teste og forkaste koncepter. Det gør det sjovere at eksperimentere, fordi det koster mindre tid at fejle. Jeg når længere, hurtigere – og kvaliteten bliver bedre, fordi jeg tør prøve mere.
Ja, det er let at trykke på knappen og få noget frem. Men det er ekstremt svært at få det rigtige frem – præcis som man forestiller sig det. Det kræver erfaring, intuition og mange forsøg. Præcis som ethvert andet håndværk.
Så måske er spørgsmålet ikke, om man bruger AI – men hvordan. For kunsten, kreativiteten og idéen bag værket har stadig kun én kilde: mennesket.
PS: Jeg hader deepfake lige så meget som alle andre – men jeg hader dem, der misbruger værktøjet, ikke selve værktøjet.