Mange udenlandske besøg – på dansk webside?


Jeg havde en kunde for et stykke tid siden med en webside der ikke var ret meget besøgt. Men pludselig en dag steg antallet af besøgende markant. Det kom i ryk med et par dages mellemrum og gik fra under 10 til over 100. Kunden var glad men jeg var skeptisk da stigningen var så uregelmæssig…

Og ak ja, desværre kunne jeg hurtig i Google Analytics se at noget ikke var helt som det burde.

Websiden var på dansk, målrettet danske kunder og ikke udlandet. I Google Analytics kunne jeg dog se at de mange besøg ikke kom fra Danmark.

Jeg valgte kun at se data, fra en af de dage hvor besøgene havde toppet, så valgte jeg at se geografiske steder, og kunne hurtigst konstatere, at de besøgende var kommet fra et hav af forskellige lande.

Jeg foretog et hurtigt opkald til webmasteren for at få bekræftet min mistanke…

Og jeg havde ret, det var desværre ikke reelle besøgende, der pludselig havde opdaget min kundes webside, men hackere og spamrobotter…

Hackere og spam robotter der forsøgte at logge ind på websiden via Wordspress´ log-in side.

Heldigvis var det ikke lykkedes dem, fordi kunden havde et godt og sikkert brugernavn samt adgangskode. Webmasteren ændrede navnet på log-in siden, for at sikre endnu bedre.

Og så lige en ting mere, Lad nu være med at gå i panik. Mange af de hits man får fra udlandet er også bare såkaldte crowlers, der indeksere din webside i diverse søgemaskiner. Dem skal vi være glade for, de sørger jo netop for at ens side kan findes af diverse søgemaskiner.

Besøg fra hackere og spamrobotter vil altid komme uanset hvad, men du kan sikre at de ikke får adgang, ved at lave gode sikre brugernavne og kodeord.

Google Analytics tricket med at kigge på geografisk område, er en god indikator, for at se på om man har fået flere kunder, eller om det bare er robotter.

analytics

analytics2