Jeg er bange for Corona – effekten…


Nej jeg er ikke bange for at blive syg, faktisk slet ikke og har ikke på noget tidspunkt været det.

Men hold kæft hvor er jeg bange for alle de konsekvenser det har at vi har lukket vores samfund ned på den måde vi har. Åbningen af samfundet er jeg også hunderæd for, jeg kan nemlig allerede se hvordan det påvirker mit barn og andres børn lige nu.

corona

Vi har godt af lidt skidt
Mine forældre er fra landet, da jeg blev født, ejede de en gård på Bornholm. Jeg er opvokset ude i naturen med mudder på bukserne og støv i ansigtet. Jeg er på ingen måde bakterieforskrækket og sikkert i nogens øjne lidt små ulækker. Jeg er typen der mener at vi har godt af at få lidt snavs ned i maven og at vi ikke tager skade af at udfordre vores immunsystem lidt en gang imellem. Jeg er en typisk drengepige der hellere vil have det sjovt end at tænke på om håret sidder rigtigt.

Sådan vil jeg også gerne opdrage mit barn. Med frihed til at være beskidt og bare leve uden at tænke på hvad andres synes og bevare den pæne facade. Det tror jeg der er mange mennesker der gerne vil.

Prisen er for høj
Jeg er af den mening at konsekvensen af lukningen af vores samfund under Corona pandemien har en alt for høj pris i forhold til de liv vi redder lige nu. Kan man sætte pris på liv? Ja for vi betaler med andre liv…

Jeg er SÅ bange for at vores børn med den overdrevne fokus der er på håndvask og afstand nu tager skade. Jeg er så bange for at de bliver bakterieforskrækkede og for angst. Jeg er så bange for at de ikke tør røre ved andre mennesker og ikke tør være sociale. Tænk på de mønstre vi putter ind i hovedet på dem lige nu. Alt er farligt, alle er potentielle syge, alle kan potentielt smitte. Vi skal VIRKELIG gøre en kæmpe indsats for at pille det ud af ungerne igen når alt det her er ovre. Skulle vi have åbnet op for skolerne på den her måde? Nej, jeg mener vi skulle have åbnet op for dem helt almindeligt eller slet ikke.

En ny verden – nej tak
”Jamen verden bliver aldrig den samme.” Jo gu gør den så. Jeg nægter at gå rundt i en bakterieforskrækket verden i al evighed fremover. Verden bliver den samme igen. Når Corona har været uddød i flere år, så er der ingen der går så højt op i håndvask mere (jo måske de mange der fået permanent angst). Buffeterne kommer tilbage, festivalerne ruller, der skåles og deles og knaldes og arbejdes. For vi skal jo leve. Ellers kan det hele jo være ligegyldigt. Hvis fremtiden er fattigdom, ensomhed, borgerløn og intet til at krydre hverdage for nogen. Er det så det værd? En stor stigning i ensomhed, børn der ikke trives, konkurser og selvmord, skilsmisser og generelt en lavere levestandard der føre til højere dødelighed. Skal de liv fremover betale for dem vi redder nu? Hvor er retfærdigheden i det?

Luk så op!
Jeg mener vores politikere skal bruge deres energi fremover på at sikre at vores samfund kommer tilbage til det det var før Corona, stop med at acceptere at verden er ændret for altid! Og se så at få åbnet vores samfund igen!