Det sorte bælte i messestande…


Man må ikke lyve eller overdrive, men jeg synes efterhånden at min erfaring med messestande, og især grafisk arbejde til disse, er ved at nå nye højder. Således blev det her i februar 2017 til hele 3 messestande for Danhostel. Vel og mærke også med opsætning og her til skal nævnes, at to af messerne var samme dag. Nej nej ingen stress herfra, den klare vi også.

Første stand her, er for den store Ferie for alle messe i Herning. Her er lavet 2 roll-ups, 9 forskellige flyers, en udfyldningsformular, stor stof bagvæg samt to mindre stofbannere til væg og to bordbannere. Fokus på familieferie og gode messetilbud samt fordelskort.

Næste stand er denne fra Møde og Eventmessen i Bellacenter. Her bestod designet i et stk. flyer, stor messebagvæg, samt bordbanneret. Enkelt og rent design i klassiske lyse og mørke farver.

Danmarks Læringsfestival, også i Bellacenter, var en meget lille stand, men pladsen blev udnyttet optimalt med 4 vægbannere, der dækkede alle de hvide vægge i den lille stand. Her er også lavet en konkurrence flyer og et følgebrev. Farverig stand med fokus på konkurrence og kampagne imod mobning.

Og vi slutter ikke her, i april venter en skolemesse mere i Århus med 3 stk. vægbannere.
Følg min blog på Bloglovin