Pas på bæredygtighed og klimahensyn ikke går ud over kvaliteten.


Jeg er 100 % med på at vi skal gøre mere for miljøet og at alle bør have fokus på bæredygtig produktion i alt hvad man laver, men jeg bliver irriteret når det går hen og bliver symbolsk og går ud over kvaliteten. Det er desværre den tendens jeg har set en del af på det sidste.
Genbrugspapir eller noget der ligner?


Jeg har været til en del arrangementer på det sidste hvor fokus har været på bæredygtighed, eks. et stort arrangement i turismebranchen. Normalt får man udleveret et navneskilt med en akryl snor med logo på til at tage om halsen. I år var dette skiftet ud med et navneskilt trykt på noget der skulle ligne miljørigtigt genbrugspapir. Problemet er blot at det papir som vi forbrugere tror er miljørigtigt genbrugspapir faktisk skader miljøet mere at fremstille end det helt almindelige hvide papir. Navneskiltet kom også på en kradsende sisalsnor, frem for den behagelige akryl snor med logo på. Det var mildest talt et trist forsøg på at passe på klimaet. Og oplevelsen var dårlig og føltes sparet frem for klimavenlig.

God løsning kunne have været at lave navneskiltet som et klistermærke til tøjet, så var snoren sparet og papirforbruget minimalt.

Kedelig mad
Til et andet arrangement jeg var til med aftenbuffet, var maden så klimavenlig at man faktisk ikke synes det var noget man havde lyst til at spise. Det virkede ikke godt for min klimasamvittighed, det virkede sparret og som en skuffelse fra forrige års arrangementer hvor buffeten har været fyldt med lækkerier.

God løsning kunne have været fokus på stadig at lave lækker med, men tilpasse mængden bedre, så man undgik spild.

Lad mig nu bare få et plastik sugerør
Når jeg skal have en juice på en af landets førende juice barer, så får jeg min juice i det sædvanlige plastikbæger med dertilhørende plastik låg. Men sugerøret der før var i plast, er skiftet ud med et i sammenpresset papir. Det er bestemt ikke rart at have i munden og giver juicen en bismag. Det er desværre også igen symbol politik der virkelig ødelægger oplevelsen af at drikke juicen. For gør sugerøret en forskel når jeg om lidt smider hele herligheden i en skraldespand der brændes af som småt brændbart?

God løsning kunne være at lade mig som kunde vælge hvilket sugerør jeg ville have, eller lave et låg mad drikketud og sparer sugerøret helt væk.

Drop symbolpolitikken og gør noget større
Fokuser på hvordan forbrugeren skiller sig af med det brugte sugerør frem for at gøre kundeoplevelsen dårlig.

Det er ikke umuligt at passe på klimaet og samtidig bevare kvaliteten og en god oplevelse, men skal blot tænke sig om og vælge sine indsatsområder på en måde der ikke ødelægger oplevelsen. Og så skal man huske at italesætte hvorfor man har truffet de valg man har.

Drop symbol klimatiltag og fokuser på de større valg, der i sidste ende virkelig kan gøre en forskel. Om lidt overtager jeg driften af et vandrerhjem, og selvom vi kommer til at have kæmpe fokus på klima, miljø og FN´s 17 verdensmål, så må det aldrig gå ud over kvaliteten og give gæsten en dårlig oplevelse. Vi tænker derfor i løsninger, der måske ikke lige kan ses når gæsten træder ind af døren, men som gøre en større forskel for miljøet end at udskifte sugerør…